Det er tiltænkt at dette kunstprojekt skal bruges som uddannelsesmateriale til gymnasier og erhvervsuddannelserne til at uddanne i at gennemskue den ondsindede psykologiske gaslightende manipulation, hvad de narcissitiske og narcissistiske psykopatiske træk er, hvordan man kan spotte adfærden og beskytte sig selv.
Motivationen for kunstprojektet er affødt af mordet på Kim Wall og illutrons kultur. Morderen var medlem af illutron (Hobye, 2014). Fokus er at lære af ondskabens psykologi mhp. at skabe læring om, hvad social engineering er, og hvordan man bruger det etisk.
Derudover er det meningen at denne ordbog skal gro videre i takt med at flere bidrager med sætninger og tolkninger. Jeg håber også at den vil være inspirationskilde til at andre landes kulturer situeret med deres love, lingvistik, normer og sociale koder vil skabe narcissistiske ordbøger for at skabe indsigt i hvordan psykisk vold er vedtaget og udført i andre samfund.
Hvis du har oplevet at en partner, ven, kollega eller leder etc. har sagt noget der var grovt/grænseoverskridende/manipulerende/aggresivt eller usandt etc., så er du velkommen til at bidrage til den Narcissistiske Ordbog. Det eneste du skal gøre, er at skrive sætningen som vedkomne sagde og hvordan det påvirkede dig i Typeformen nedenfor Du er velkommen til at bidrage med flere sætninger.
Dataene er annonyme. Typeform er et privat firma placeret i Barcelona som derfor er under EUs GDPR direktiv. Derfor bliver dataene opbevaret sikkert og annonymt. Se Typeforms Data Processing Agreement. Behandlingen af Dataene vil blive opbevaret på en kryperet harddisk.
Dataene vil blive brugt til udstillingen på Captive portal på Fredericiagade 12b den 15-27 august 2023. Derfor er deadlinen for første iteration af dataindsamligen fredag den 14-07-2023 kl. 14. Du er stadig velkommen til at bidrage med dine sætninger herefter; det er nemlig tiltænkt at dette projekt, som nævnt ovenfor, skal gro videre og blive brugt som undervisningsmateriale.
Fotokredit for fotoet brugt i Typeform: Mariana Montrazi on pexels.com